Kød På Kniven

Det er hårdt at være i tvivl, men det er tegnet på, man lever. Undren og viden vi mangler, der får os til at søge og træde vidt omkring. Det er først med tiden den slags kommer, viden. Det er hårdt ikke at vide, hvad der er rigtig og godt for os, og det er hårdt ikke at vide hvad der sker... Inderst inde, ved hjertets forrådnelse ved vi det, måske, men det er kun tiden, der kan hjælpe os helt derind. Det er som at balancere på eggen af en kniv. Pladsen er trang og smal som en tråd. Hver en tøven og hvert skridt, hvert et træk smerter uendeligt. Vi er aldrig hele, blodet buldrer og bruser. Gør kinderne rosa og øjnene klare og fokuserede. Det er på kniven vi lever. Den inderste forrådnelse er døden, men en helhed. Jo længere ud mod spidsen og enden på kniven vi kommer, jo mindre skarp bliver den og jo hurtigere går det for os. Vi bliver gamle, får rynker, skrumper og begynder at høre og se dårligt.. men vi ved næsten alting! Når stregen ender, falder vi foraltid i mørket, men med den viden vi har søgt hele livet. Det er hårdt ikke at turde, det er hårdt ikke at ville. Det er SÅ nemt bare at snyde?

Fjerdedele Glæder

Farveløs, forladt. Overladt til tilfældigheder. Distraheret af en ensom solstråle. Et brudt i reglementet, et smukt brud. Et skud gennem brystet. En irritation i sindet og en diskret, men noteret vrede over manglen på en enkelt fejl. En glæde over fejlens evige tilbagevenden. Afhængighed. Gløder i mørket som tusinde stjerne eller onde øjne. Overladt til chancen for en langsom død. Slowmotion. Smertefuld for omgivelserne, der lever af vores kærlighed. En stille, undertrykt tilfredsstillelse efter en enkel vejrtrækning. Et hiv af forgiftet, forklædt, venskablig glæde. Lydløs nattehimmel, skolegård, futige gader og fredag aften. Tankeudløser. En lånt energi, der en dag skal betales tilbage.