I'm bigger than my body gives me credit for

I. Jeg har aldrig hadet og elsket dig så inderligt, endeløst.

II. Jeg har aldrig ønsket dig længere væk

III. Og jeg har aldrig savnet dig mere.

IV. Det er som at sluge et vredens skrig

V. Og mærke det trykke spidst gennem brystet.

VI. Det er som en frygt der maser sig ind gennem væggene

VII. Og giver åndedrætsbesvær.

VIII. Jeg har skreget til min krop var en las,

IX. At du skulle forsvinde,

X. Men du blev.

XI. Du gik først, da jeg holdt inde.

XII. Da jeg hørte døren klikke,

XIII. Var du gået

XIV. Og jeg bekymrede mig for dine sviende følelser,

XV. At de skulle skade dig.

XVI. Men det var alt sammen mig,

XVII. Selvom jeg er et offer for dine vrede,

XVIII. Der kommer og går,

XIX. Præcis som du gør.

XX. Jeg klyngede mig til sandheden,

XXI. I håb om at det ville være retfærdigt for os begge

XXII. Og det kunne få dig til at vende om

XXIII. Og tage min hånd, indrømme

XXIV. At mennesket er større end vi ser ud til.

Pixies m. "Hey"

"Hey! Been trying to meet you.
Hey! Must be a devil between us
Or whores in my head,
Whores at my door,
Whores in my bed,
But hey?
Where have you been,
if you GO i will surely die.
We're chained
UH! Said the man to the lady.
UH! Said the lady to the man,
She adored and the whores like a choirgo,
UH all night and mary ain't you tired of this,
UH is the sound that the mother makes when the baby breaks.
We're chained.. "

- Kunne det blive mere virkeligt og sandt?

Alene i den store, kolde Verden

Måske, er det latterligt, helt igennem umuligt,
Men regnen er ren magi, en ting for sig selv
Og den har gjort noget ved mig, fortryllet mig
Og løsnet mine sammenknudrede tanker, opløst dem
Og vasket dem bort for altid.

Senges bløde dyner af dis fra skyerne,
Har vist mig, at alt er muligt.
Kulden er virkelig, den skærer i mine kinder
Og giver en bidende, oplivende smerte,
Frigiver en rus af befrielse, renhed i blodet.

Jeg ånder frit.
Ansigter dukker op af tågen, forsvinder igen,
Som duggen under den evige sol, over himlens grå dyner.
Vejene, der ligger øde, glatte og tomme,
Hvor lyden af mine frosne fødder mod vandpytterne
Runger i stilheden og holder mig… vågen.

Det er alt, det er intet.
Det er tomt og tyst, men en larmende stilhed.
Det er mit, alene.
Det er her jeg hører hjemme.
Det er det jeg elsker.

Vinden, der hvisker i bladene
Og puffer mig blidt, kærligt i ryggen
Og den stålgrå himmel,
Der springer mig i øjnene
Og tvinger mig til, at lukke dem i,
Sanse duften af efterår;

Træernes sidste suk, før året er omme
Og alt starter på en helt frisk, fuldkommen ny.
Alt vil synke ind til dyb søvn.

De oplyste vinduer i husene,
Hvor varmen strømmer ud til mig
Og blidt kærtegner mit ansigt.
Der er personer derinde, hygger i varmen,
Ubekymrede, trætte og ventende på natten.
Lyset fra vinduerne spreder sig over de grå fliser
Og smiler varmt og hjerteligt op til mig.

Frihed…
Jeg elsker det, jeg står uden for det hele,
Uden for folks tanker og alt ansvar.
Det er bare mig, lykkelig.
Alene i den store, kolde verden..

Sommerfugl

Er forelskelse ustyrligt? Får det en til at handle overilet, ubetænksomt? Er det dét, der gør os til dem vi er, fjolser? Mine venner stikker fingeren ud til højre og venstre, men de er ikke tiden værd. Tiden æder min krop og jeg står med en udvandet sjæl nord for Selvværd. Jeg ved ikke hvem jeg har tilbage længere, for det eneste jeg ser igennem, er dig. Jeg så en eksotisk, isblå sommerfugl på flugt fra zoo. Den mindede mig om alle dine ekser. Udstillede, sårbare og langt hjemme fra. Så smukke. Placeret et sted med kun tid til sultne øjeblikke. Hvem lukkede dig ind? Jeg hørte dig aldrig banke på.

Non- eller konfirmation?

Jeg skal nonfirmeres om 3dage. Hele dagen drejer sig om mig. Alle kommer for min skyld og alle gaverne er til mig, men hvad er formålet? Jeg havde en diskussion med min moster om det.
En nonformation er en erkendelse af livet - et liv uden Gud .
Det lyder på en måde som et tab, men hvad kan man tabe af noget, hvis eksistens aldrig har været tilstedeværende? Som forskudsgave fra en nær ven, fik jeg biblen i nonfirmationsgave. Jeg glæder mig faktisk til at læse den, så jeg ved, hvad jeg har takket nej til.
Jeg har altid levet et liv uden Gud og det vil jeg fortsætte med, for min tro ligger hos mennesket. Dér er ingen normer om "et rigtigt liv" og vi kan leve og spejle os i hinanden. Efter døden lever vi videre i hinanden som minder og som billeder. Som alt, der kan huskes.