Udslukt Stjerne

Det er hvad man får ud af én pakke smør? En Udslukt stjerne (;

Tager smørret og skraver hele indholdet ned på den tynde skive af hvidt brød, der smager mystisk. Mug. Forsøger at mase den uformelige, firkantede fedtklump ud på brødet, men der er mere smør end brød. Prøver alligevel med fingrene og brødet smuldrer under det 6cm massive lag smør. Sukker. Smør på fingrene. Sutter dem rene og tørrer hænderne af i de lilla bomulds-jogginbukser, der vidst trænger til en tur til vask, efter badet i brun sovs og kartoffelmos igår. Trækker på skulderne. Skidt. Har tid nok. Prøver at mase krummerne fast i smørret og fører klumpen op til munden. Du sidder og stirrer på mig med tydelig væmmelse. Løfter øjenbrynene. Og hvad så? Putter smørret i munden og maser det op mod ganen. Den kølige, bløde fornemmelse gør godt. ”Du er deprimeret,” siger du og læner dig tilbage i stolen, som knirker bekræftende. Du knuger din kop med kaffe og stirrer ned i den, selvom du får dampen i hovedet. ”Nej da,” svarer jeg så godt jeg kan med en hel pakke smør i fjæset. Ser mig om efter nutellaen, så jeg også kan tømme den, men den er vidst helt bevidst ikke sat på bordet. ”Jeg flytter, Jason,” siger du og jeg kan høre du stiller koppen på bordet, men hviler hovedet nede i tallerkenen og ser ikke andet end tallerknens tilslørede overflade. Det køler på min feberhede pande og næse. Jeg tænker lidt. Undrer mig over hvornår smerten kommer, men jeg er så lammet, at jeg intet mærker indeni.”Hvor hen?” spørger jeg og tænker på hvor hun mon har råd til at bo? ”Jeg flytter hjem til Dan… Han vil lade mig bo der gratis.” syntes hun lyder usikker, men løfter ikke hovedet for at se efter. ”Okay.. hils,” svarer jeg og mærker en brændende fornemmelse i øjnene. Er det sådan det føles at græde med en krop af forstenet flæsk? Død. Død ligeglad. Hvem var det nu også lige jeg var? En udslukt stjerne, men hvilken af de mange?