Sider

onsdag den 7. juli 2010

Sommerfugl

Er forelskelse ustyrligt? Får det en til at handle overilet, ubetænksomt? Er det dét, der gør os til dem vi er, fjolser? Mine venner stikker fingeren ud til højre og venstre, men de er ikke tiden værd. Tiden æder min krop og jeg står med en udvandet sjæl nord for Selvværd. Jeg ved ikke hvem jeg har tilbage længere, for det eneste jeg ser igennem, er dig. Jeg så en eksotisk, isblå sommerfugl på flugt fra zoo. Den mindede mig om alle dine ekser. Udstillede, sårbare og langt hjemme fra. Så smukke. Placeret et sted med kun tid til sultne øjeblikke. Hvem lukkede dig ind? Jeg hørte dig aldrig banke på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar